8d24d3b59ecbb2f6dc78e98511026719-us1

Vi er specialiseret i forandrings- og forankringsprocesser og har erfaring fra både små og store virksomheder. Vi arbejder med at integrere medarbejdere der er psykisk sårbare i virksomheden, samt skabe bedre arbejdsmiljø og mere effektive arbejdsgange for såvel medarbejderen  som for teamet, afdelingen eller virksomheden.

Skal et team, en afdeling eller en virksomhed have succes med at integrere en medarbejder med særlige behov, er det ikke nok at arbejde med medarbejderen alene. Det er nødvendigt at klæde hele afdelingen/virksomheden på gennem fælles viden og kollektive forandringsprocesser.

Mennesker med autisme eller der er psykisk sårbare kan være yderst værdifulde ressourcer i en virksomhed. De har ofte kompetencer som vi såkaldte neurotypiske ikke besidder. Det kan eksempelvis være i forhold til systematisering, at arbejde detaljeorienteret, struktureret og grundigt, men det kan også være i form af eksempelvis en udpræget kreativitet og nytænkning.

Hvis man skal lykkes bedst muligt med fuldt at integrere en medarbejder med særlige behov, er det ikke nok at arbejde med at støtte det enkelte individ. Hos a sensu tilbyder vi virksomheder hjælp til at skabe et miljø på arbejdspladsen, der både understøtter medarbejderens behov, så de bedst muligt kan udfolde deres potentiale og som også tilgodeser de øvrige medarbejdere og forbedrer arbejdsmiljøet.

Vi afholder workshops der understøtter kollektive forandringsprocesser som kan bidrage til både medarbejderen med autisme/psykisk sårbarheds behov, men som også bidrager til den generelle trivsel i teamet/organisationen.

Disse workshops planlægges og afholdes med udgangspunkt i videnskabelige metoder.

 

Det moderne arbejdsliv

Omstillingsparathed, fleksibilitet og robusthed er noget af det der kendetegner kravene til en medarbejder i den måde vi ser arbejdslivet karakteriseret idag.

Vi ser ofte en høj grad af omskiftelighed i arbejdslivet, samtidig med at der i nogle jobs er en høj grad af grænseløshed. Det vil sige en udviskning af grænserne mellem arbejdet og fritid, idet man i en del jobs kan arbejde når som helst, hvor som helst. Et vilkår man som medarbejder ofte må navigere i som en del af arbejdslivet idag.

Samtidig viser forskning, at der kommer en stadig højere grad af prækære ansættelser. Altså kortere ansættelser i afgrænsede perioder, projektansættelser, vikariater mv. Denne ansættelsesform stiller høje krav til medarbejderen, idet medarbejderen hele tiden skal vise sit værd i stræben mod forlængelse af ansættelsesperioden, og samtidig er nødt til at have en dobbeltorientering - orientering mod både nuværende projektansættelse men også orientering mod hvordan man skal skaffe sig et job efter vikariatet eller projektperiodens udløb.

Netop disse krav om omstillingsparathed, fleksibilitet, robusthed og prækære ansættelsesformer der præger arbejdslivet idag, er noget af det der kan være vanskeligt at leve op til, for en medarbejder der er psykisk sårbar. Skal det lykkes at integrere en medarbejder med særlige behov, er er ikke kun brug for at ruste den enkelte medarbejder, men hele afdelingen, teamet eller organisationen. Det gør vi gennem kurser og kollektive forandringsprocesser, hvor vi bidrager til at skabe en social og kollektiv robusthed, der er langt mere holdbar og modstandsdygtig end en individuel robusthed.

Hvis du vil vide mere om vores ydelser, kan du læse her.


Medarbejdere_psykisk_sårbare_a_sensu
8d24d3b59ecbb2f6dc78e98511026719-us1